Fritid

"Slow beats couch every time"

Jeg har været med til at starte løbeskolen i Sabro IF, og blev i den forbindelse DGI uddannet løbetræner.

Mit fokus ligger især på at give nybegyndere oplevelsen af, at de er løbere. Det vil sige, det er ligegyldigt, hvor hurtig og langt, de løber - det vigtige er, at de løber.

Dermed er de løbere.

Løb & motion

 

Der er altid masser af dårlige undskyldninger for ikke at motionere. Jeg ved også, at det første skridt ud af døren, er det sværeste. Så derfor prøver jeg altid at finde noget, som jeg synes, er sjovt.

Løb er den motionsform, der falder mig mest naturlig. Til gengæld er det gået op for mig, at jeg helst skal have et mål med min træning.

Jeg løb Wonderful Copenhagen marathon i 1989.

 

Hvis jeg bare løber, "fordi det er sundt", så bliver det en sur pligt. Men hvis jeg skal træne op til et løb, så går det straks meget bedre.

Når jeg ved, at jeg på en bestemt dato skal løbe en bestemt distance sammen med en masse andre mennesker, så er de mange ensomme løbeture straks meget nemmere.

DHL stafetten er det eneste løb, jeg altid deltager i.

Jeg har stået for firmaets deltagelse i DHL Århus siden 2013 og har hvert år det mål, at halvdelen af kontoret skal deltage. Det er ikke bare et motionsløb men lige så meget et social arrangement, hvor vi hygger os med vore kolleger.

Nymann Bryg

 

Min nyeste hobby er ølbrygning.

Jeg havde fået et kursus i fødselsdagsgave af min hustru og fandt ud af, at det faktisk er interessant at brygge sit eget øl.

Det kræver dog lidt tålmodighed, for først skal en gærspand stå og boble lystigt en uges tid eller to - og så skal øllet eftergære på flaske i endnu et par uger, før man endelig kan finde ud af, om det nu også blev et godt bryg.

 

Til gengæld er det en hobby, som ens vennekreds fuldt ud går ind for. De er altid klar, når der skal smages på resultatet :-)

Øl

Det første års bryg: En brown ale fra kurset (står diskret med siden til, da det ikke har sin egen etiket). American pale ale, India pale ale, Støvregn (en imperial stout) og endelig Septembersol (American pale ale igen - den bliver en fast del af mine bryg, for den er altså rigtigt god).

Jeg takker Andrea for design af de fine etiketter.

Copyright © All Rights Reserved